Hvis du hører til dem der ”slår dig selv i hovedet” fordi der er mange tanker når du mediterer er det bare at læse videre her:

I meditation er det helt naturligt at tanker kommer og går, og det er også helt naturligt at vi involverer os i dem, og af og til driver væk med tankestrømmen. At ”slå dig selv i hovedet” hvis der er mange tanker når du meditere kan sammenlignes med at du ”slår dig selv i hovedet” fordi det blev regn selvom du havde håbet på sol.

Tanker kommer og går. I en lind strøm. Mange af dem kredser med bekymring om fremtiden. Andre igen ruger over fortidens fortrydelse, ting vi ønsker var gået anderledes end de gik. Noget vi skulle have sagt, eller ikke have sagt. Måske noget der skete i går eller for 15 år siden. Vort sind er altid i gang med tænke på noget, altid i gang med at finde noget at optage os med.

Et af aspekerne i mindfulness-meditation er at se en tanke for hvad den er, nemlig en tanke.

Den er hverken rigtig eller forkert, den er der bare et øjeblik. Og hvis ikke vi holder den fast eller skubber den bort, forsvinder den lige så hurtig som den kom.Problemet med tankerne under meditation opstår først hvis vi har den opfattelse at den ikke skal være der. Så er det let at begynde at slås med den a la ”jeg burde ikke tænke på det nu når jeg sidder her og mediterer”

Tanker påvirker vores humør og stressniveau

Som du sikkert har opdaget er tanker også indre billeder, forestillinger, holdninger, synspunkter, meninger og vurderinger. Mange af dem er automatiserede og ikke nødvendigvis nogen vi tænker særligt over. Og netop de ubevidste tanker og forestillinger er dem der påvirker vores stressniveau, vores humør og livskvalitet.

Det kan være vældig værdifuldt at opdage hvad vore tanker indeholder, hvilke automatiske antagelser der præger os. Det er noget af det mindfulness-meditation kan lærer os. Når vi sidder helt stille og ikke afledes af ydere aktivitet, kan vi se billeder og forestillinger glide over nethinden, og gradvist afdække hvad vort sind er fyldt med. Da kan opstå en stilhed, en ro, hvor vi ser tankerne uden at vi behøver involverer os i dem, og for den sags skyld heller ikke behøver tro på alt hvad vi tænker. Tanker er virkelig bare tanker. Det er vores holdning til dem der udgør forskellen.

Hvilke tanker fylder mest?

Kunsten at være hvor jeg er begynder med at lægge mærke til tankerne jeg tænker, eller retter, de tanker der tænker sig automatisk i mig, og hvordan jeg relatere til dem. Denne bevidstgørelse kan være med til at jeg mere og mere selv kan bestemme over mit humør, mit stressniveau og de tanker som jeg vælger at blive påvirket af.

Men at være med vore tanker er ikke altid så let. De fleste af dem tænker sig selv med en sådan hastighed, og vi er ikke engang bevidst om at vi tænker dem. Vi ser dem ikke som tanker, men som virkeligheder. Også de påvirker de vores stressniveau, ofte uden at vi er opmærksomme på det.

Her er 2 øvelser du kan gøre

  • Når du har sat dig et roligt sted for at mediterer, og har forankret dig i kroppen og åndedrættet, kan du begynde at lægge mærke til hvilke tanker der fylder mest. Er det forventningstanker, bekymringstanker, planlægning eller ting du burde gøre. Hvilke tanker er det der fylder mest i dine ubevidste elle automatiske tankemønstre? Du behøver ikke ændre dine tanker, eller tænke dem til ende, men du kan undersøge hvad der sker når du bare lade dem være der uden at ændre dem. Unde at holde dem fast, og uden at skubbe dem væk.
  • Denne opmærksomheds-øvelse du kan have med dig i hverdagen, udenom din meditationsperiode:
    Af og til at stop op, midt i en af hverdagens aktiviteter, midt i det hele, og se hvor du er med din opmærksomhed. Er du i fremtiden med dine tanker? I fortiden, rundt omkring, eller i kontakt med her og nu? Ikke for at ændre det, men bare for at skærpe din opmærksomhed på hvor dine tanker tager dig hen.
Processing...
Thank you! Your subscription has been confirmed. You'll hear from us soon.
Abonner på vårt nyhetsbrev
ErrorHere