Når rejsetid ikke er spildtid

Det slår mig at så snart jeg har et øjeblik hvor jeg ikke skal noget, om det er at vente på et S-tog, en bus, eller sidder i et rum med andre jeg ikke kender, som f.eks. venteværelset hos tandlægen, så trækker jeg min telefon eller iPad frem, – skal lige tjekke nyhederne og også gerne lige svare på et par mails. Allerhelst tjekke nyheder og se om der er sket noget et andet sted end her hvor jeg befinder mig. Jeg skal ikke spille tiden, eller nogle gange skal jeg lige frem ”slå den ihjel”. Jeg ved ikke hvorfra eller hvornår jeg fik den vane, at tro at den bedste måde at dræbe tiden på, er ved at tage mobilen frem og se hvad der sker i verdenen.

Jeg har også lagt mærke til at så snart jeg har lagt mobilen i tasken igen, kan jeg ofte ikke huske hvad jeg netop har læst i mit ikke-spild-tiden, eller mit slå-tiden-ihjel øjeblik. For livet haster videre. Egentlig bruger jeg, og sikkert andre med mig, telefonen sådan som jeg for mange år tilbage brugte cigaretterne. Omgivet af en røgsky fik jeg lidt afstand fra det hele et kort øjeblik.

Nu surfer jeg, sammen med alle rundt mig, ud på et fælles ocean af information, gerne med propper i ørene så vi selv kan bestemme hvad vi lægger øre til. Om jeg er i undergrunden i New York City, på trikken i Oslo, eller sidder på bussen i København eller i lufthavnen i München. Alle ser ud til at gøre som mig; gennem en lille skærm er vi alle andre steder end her og nu.

I sommers fik jeg nok. Jeg besluttede mig for at komme ud af denne kollektive hypnose. En slags afvænning. Og det jeg gjorde gav så meget inspiration, at jeg gerne vil dele metoden med dig. Du behøver ikke gøre andet end at være lige her og lige nu.

Her er hvad du gør:

Når du helt automatisk rækker ud efter telefonen for bare lige at tjekke, beslut dig for at lade være og i stedet se dig omkring. Sådan helt konkret. Hvad er der foran dig? Hvad ser du? Former og farver?

Hvad er der bag dig? Vend dig om og se.

Hvad er over dig?

Hvad står eller hviler dine fødder på?

Hvad er der til højre? og venstre?

Hvad hører du? Hvilke lyde dominerer? Er der lyde længere i baggrunden?

Er der lugte eller dufte?

Hvis du sidder ned, hvordan mærkes underlaget du sidder på?

Hvem er der foruden dig? eller er du alene?

Hvordan er det at være tilstede i det rum du sidder i lige nu?

Hvem ved, måske får du øjenkontakt med en anden der gør det samme som dig, eller som et øjeblik ser op af telefonen. Er glimt, et øjebliks kontakt.

Når du er hvor du er vil du opdage hvor meget der sker lige nu, der er så meget at lægge mærke til!
Du kan også gå videre og forestille dig hvad der er over det der er over dig, og under det der er under dig, til siderne, bagved og længere fremme. Øvelsen er noget du kan gøre når du får lyst til ikke-at-slå-tiden-ihjel.

Tiden er al for værdigfuld til at ”slå ihjel”, for -her og nu- er den eneste tid vi har.