September 2025


Kære Alle.
Når høstens mange aktiviteter fylder kalenderen, er det let at haste forbi de øjeblikke, hvor livet inviterer til kontakt.
Som lige nu, hvor jeg sidder og skriver dette nyhedsbrev, og vores 16-årige kommer ind i rummet. Jeg er koncentreret og har egentlig ikke lyst til at blive forstyrret, men jeg vælger at slippe tastaturet og se op. Pludselig står der en engel i rummet – dér står han med englevinger og glorie, købt til en fest i aften. Et lille, fint øjeblik. Vi justerer lidt på kostumet, og jeg vender tilbage til at skrive. Et øjeblik, jeg let kunne have overset, hvis jeg var forblevet opslugt af skærmen og min egen idé om, hvad der var vigtigt lige nu.
Jeg oplever det som en livslang læring at kunne give slip og åbne sig for øjeblikket. Nogle gange lykkes det helt naturligt – vi kan slippe uden at miste fokus eller retning. Andre gange er det mere udfordrende at give slip på det, vi havde sat os for, og i stedet lade os møde af øjeblikket.
Og nogle gange er vi så optagede af vores egne tanker, at vi slet ikke opdager de gyldne øjeblikke, hvor livet banker på.
Netop dét er høstens gave – den inviterer til klarhed og vågenhed, og når de gyldne blade slipper grebet og hvirvler mod jorden, viser de os livets forgængelighed. Så smukt.
Lise Linnerts udstilling
«Hver dag»

I går var jeg på en helt særlig udstilling – Lise Linnerts udstilling på Soft i Oslo. Sjældent bliver jeg så inderligt berørt og dybt bevæget af at se på tekstiler, – her er sting syet på gaze.
Denne udstilling gør noget ved dig. Den viser kærligheden mellem mennesker, kærligheden til livet, til hverdagen; den viser fortvivlelse, afmagt, kraft og udholdenhed – og bag det hele ånder døden. Netop det gør øjeblikkene så nære, og nogle dage er det at holde den elskede i hånden er det eneste øjeblik, der findes.
Udstillingen står til 26. oktober. Den 18. oktober er der en live-samtale mellem Marianne Magelssen og Lise Linnert i galleriet. Det tror jeg bliver spændende.
I dette nyhedsbrev
Hos os er høsten fuld af aktivitet. Denne weekend holder Eline et spændende kursus, og næste mulighed for at deltage er 25.–26. oktober.
22. november starter vores fordybningskurs – et forløb, hvor du kan være en del af en fast meditationsgruppe over længere tid – og allerede nu på onsdag begynder 8-ugers MBSR mindfulnesskurset.
Der sker rigtig meget, og vi glæder os til at byde dig velkommen til nogle inspirerende og nærende oplevelser.
Som altid kan du læse om vores kurser og uddannelser, herunder stilhedsretreatet til april/maj 2026.
Der er også nyt fra -Pust for Livet-, og du kan følge med i historien om huset i skoven og de svenske håndværkere Jimmy og Peter.
Til slut får du en anbefaling af en fantastisk, velskrevet bog, som kan få dig til at elske vores vidunderlige planet endnu mere – og måske se den med nye øjne.
Fordybningskurset
«Kjærligheden kræver aldrig
noget af dig.»
22.-23.november, 17.-18.januar,.
21.-22. marts, 6.-7. juni

Et by-retreat, hvor Eline og jeg inviterer til fire weekender med fordybelse i hjertet og meditation.
Dette er for dig, der ønsker at gå videre på vejen indad, og som mærker behovet for at sætte tid af til netop det – og som, sammen med andre, har lyst til at udforske, hvad nærvær i hjertet kan åbne for.
Du er hjerteligt velkommen.
Læs mere om meditationsgruppen her
8 ugers Mindfulness Baseret Stressreduktion

-MBSR-
start 24. september – 12. novem
hver onsdag kl 16.30-19
På onsdag starter vi igen 8-ugers MBSR-kursus, og du er velkommen til at deltage. Kurset, udviklet af Jon Kabat-Zinn, giver dig redskaber til at håndtere stress og være mere tilstæde i eget liv – med fokus på krop, åndedræt, nærvær, tanker og følelser, kommunikation og ikke mindst meditation. Kurset er åbent for alle og er en oplagt måde at opleve, hvordan mindfulness kan blive en del af hverdagen.
POPUP KURS
25.–26. oktober kl. 10–16
Eline inviterer til et kursus i gamle og nye medicinske meditationer. Fokus er på stille forankring i essensen og på at åbne kontakten til kroppens dybere, livgivende lag. En mulighed for at give dig selv tid til fordybelse, ro og genopladning.
Prisen for weekenden er 3.900 kr. –
Hvis du har lyst til at deltage, kan du kontakte Eline her.
Mindfulness
instruktøruddannelsen
ny opstart
23. april 2026

BLI MINDFULNESSINSTRUKTØR
En uddannelse for dig, der ønsker at gå dybere – dybere i kontakten med dig selv, i meditationen og i mødet med verden omkring dig. Dette er en mulighed for at udforske nærvær, indsigt og ro på et dybere plan, samtidig med at du udvikler dine færdigheder som mindfulnessinstruktør.
Optagelse til uddannelsen er allerede åben, og du finder ansøgningsskema her
Uddannelsen strækker sig over 8 samlinger, hvor hver samling bygger videre på den foregående, så du gradvist udvikler både din personlige praksis og din undervisningsevne.
- Modul 1: Å være tilstede i kroppen
- Modul 2: Bevisst nærvær –
kropp, yoga og formidling - Modul 3: Tanker, stress og mindfulness
- Modul 4: Jegets stemmer – å ønske følelserne velkommen
- Modul 5: Konflikt og kontakt
- Modul 6: Kreativitet og mindfulness
- Modul 7: Heartfulness – det helende hjerte
- Modul 8: Veien videre
Du kan læse mere her
Stihedsretreat på
Søsætra
29. april – 3. mai 2026
Med Eline og Barbra

I april inviterer Eline og jeg til et retreat på Søsætra. Vi har stedet helt for os selv, hvilket gør oplevelsen ekstra nær og rolig. Der er nu kun ganske få pladser tilbage. Så hvis du mærker kaldet til at synke dybere ind i stilhed, meditation og hjertets kvaliteter, er dette en særlig mulighed.
Stilhed og hjertets kvaliteter er udgangspunktet for retreatet. Dette er din tid, hvor du inviteres til at mærke ind i dybere lag, end hverdagen som regel giver plads til – at lytte, mærke og være med det som er, og det som rører sig i bevidstheden. Der vil også være god tid til bare at være i naturen omkring Søsætra.
Her kan du læse mere om retreatet.
Du kan også allerede nu reservere din plads til retreatet den 9.–12. september 2026.
MBSR-instruktør uddannelse

Denne intensive MBSR-instruktøruddannelse er en tillægsuddannelse for dig, der allerede er certificeret mindfulnessinstruktør. Formålet er at give dig den nødvendige træning og erfaring til at kunne undervise hele MBSR-forløbet.
Sidste år gennemførte vi et pilotforløb, og ud fra erfaringerne har jeg tilføjet tre ekstra dage, så der er god tid til meditation, refleksion og faglige samtaler – alt sammen i en lille, eksklusiv gruppe, hvor der er plads til både praksis og dialog.
Her er nye samtaler med Marianne Magelssen på
– PUST FOR LIVET –

Du kan høre dem her (via spottify).
Og så er der selvfølgelig også de mange andre spændende samtaler du finder på podcasten.
-Huset i skove-
En følgeton: Endelig sker der noget på huset! Vi har fundet to fantastiske håndværkere, Jimmy og Peter. De er ikke bange for noget. Ganske uforfærdede er de gået i gang – huset ryster, alle de rådene dele erstates med nye bærende dele, og vi krydser fingre, mens vi samtidig står målløse over, hvad de får til.
Eline og jeg er kæmpe imponerede over disse to svenskere, som skal få dette til at blive vores hjem. Rolige, metodiske Jimmy og Peter, der som en hvirvelvind farer gennem rummene med planker og puds. De elsker at restaurere gamle huse, så de er helt klart landet på rette sted. Her er et skabende kaos, masser af mod, mudder, og godt humør!


Seksten solopgange af Samantha Harvey
Måske har du allerede læst den – men hvis ikke, kan du virkelig glæde dig. Denne bog er en vidunderlig kærlighedserklæring til vores planet. Harvey skrev den under coronaårene, hvor hun, fanget i lockdown, sad foran skærmen og fulgte de daglige optagelser fra NASAs satellitter i rummet. Resultatet er blevet en ufattelig godt skrevet bog, der åbner øjnene og hjertet for jordens skønhed og vores menneskelige skrøbelighed.
Så enkelt kan det siges:

UDLEJNING
Har du et kurs, en uddannelse, et event eller foredrag du søger centralt beliggende og flotte lokaler til er det muligt at leje dig ind i Welhavens gate.
Da er det bare at tage kontakt.



INDIVIDUEL SESSION
Coaching, individuel vejledning og parterapi.
Der er altid mulighed for en individuel time eller en time for par, et personligt coaching eller mindfulness forløb. Da bare send en mail til: info@creationwork.org
Individuelle sessioner sker i vores lokale i Welhavens gate 1J eller på zoom.
| nyhedsbrev oktober/november 2025 www.creationwork.orgWelhavens gate 1, 0166 Osloinfo@creationwork.orgtel. 91001921 |
